Foredrag om centrale operakomponister
 
     

Donizetti, Gaetano (1797 - 1848):
Var i første halvdel af 1840’erne Europas højest estimerede aktive operakomponist. Efter at have beriget operaverdenen med næsten 70 romantiske og højdramatiske værker fik han, det fineste musikembede i Europa: kejserlig hofkapelmester i Wien. Embedet som Mozart tidligere tragtede efter, men aldrig fik. Mere fornemt kunne det ikke blive. Men fra operaernes tinder oplevede han så den største personlige, sociale og karrieremæssige deroute i musikhistorien pga. fortidens synder, som i flere år var en tikkende bombe under hans helbred. Kan man høre det i hans musik ? Det, man i alt fald hører, er at Donizetti er det egentlige og naturlige forbillede for Verdi.

Gluck, Christoph Willibald (1714 - 1787):
Der måtte en modig og økonomisk uafhængig reformator til for at bringe operagenren fra senbarokkens strenge formsprog til wienerklassikkens klare, enkle og rene linier. Glucks berømmelse hviler netop på hans fine reformoperaer, som f.eks. Orfeus og Eurydike, men samtidig lavede han korte, morsomme operetter, som giver et vigtigt supplement til billedet af den ellers noget stive og lidt anonyme operakomponist.

Händel, Georg Friedrich (1685 - 1759):
’Den første blandt ligemænd’ var ikke uden grund Händels opfattelse af sig selv. Hans formidable talent, heftige temperament, men også store følsomhed og ønsket om at være tæt på mennesket og den menneskelige stemme, gjorde det oplagt for ham at være - den bedste! - operakomponist i højbarokken. Og som det også kan høres, var han en rigtig kosmopolit: som tysker i England lavede han næsten 40 italienske operaer med franske ouverturer og med handlinger, der foregår over det meste af Europa.

Lully, Jean Baptiste (1632 - 1685):
Solkongens stjernekomponist kunne det hele: komponere, synge, spille, danse, koreografere - og intrigere! Han blev hentet fra Italien til Frankrig, hvor han hurtigt fik monopol på operakomposition og satte på den måde totalt dagsordenen for fransk barokopera. Også længe efter sin død hvis årsag i øvrigt tydeliggjorde, at musik kan være farlig.

Monteverdi, Claudio (1567 - 1643):
Det er historien om den første store operapionér og –mester, som med sin allerførste opera Orfeus fra 1607 formåede at skabe et værk, der stadig er på standardrepertoiret efter mere end 400 år. Kun 3 ud af 12 operaer er bevaret, men det er rigeligt til at sikre ham verdensberømmelse. Han var med til at definere hele den musikalske barokperiode.

Mozart, Wolfgang Amadeus (1756 - 1791):
Guddommelig i sit talent - ikke altid i sin adfærd - mestrede han det hele, men satsede på en karriere som operakomponist. Baseret på tre meget forskelle operatyper blev det en af de største succeser i musikhistorien - blot ikke for ham selv. Han blev af sine ‘kollegaer’ anset for en trussel, som gennem bagvaskelse, intriger og sabotage skulle stækkes ikke mindst i forbindelse med hans operaopførelser. Og i mange tilfælde lykkedes det. Mozart kunne kun svare igen ved at overgå sig selv, og hans værker bliver endnu mere fantastiske, når man tænker på alle hans øvrige genvordigheder: Et skrøbeligt helbred, Tourettes syndrom, karrieremæssige nederlag og 4 døde børn.

Puccini, Giacomo (1858 - 1924):
At han skulle blive verdens 3. hyppigst opførte operakomponist var på ingen måde givet ved præsentationen af hans første opera Le Villi - tværtimod. Og gennem hele sin karriere måtte han kæmpe hårdt mod hån, fiaskoer og ligegyldighed ved uropførelserne af sine operaer i Europa. Og hans ekstravagante livsførelse med utallige affærer gjorde det ikke nemmere. Tilmed var det i hård konkurrence med sine væsentlig mere berømte kollegaer Mascagni, Leoncavallo og i starten også Catalani. De optog bl.a. pladsen med den rene ‘sandheds’-opera (verisme), men Puccini skabte sig en niche i kraft af sin evne til at skabe meningsfulde, elegante blandinger af verismen og andre landes musikdramatiske stil og virkemidler. Det lå både på det melodiske og orkestreringsmæssige plan. Dertil skal lægges hans erklærede mål om menneskelighed. Der er dog 7 delikate balancepunkter, der skal fungere inden en Puccini-oplevelse bliver rigtig god.

Purcell, Henry (1659 - 1695):
Et helt usædvanligt talent skabte Englands største operakomponist tilmed så langt tilbage som i barokperioden. Og med en livslængde kun som Mozarts - ca. 36 år - er også Purcells produktion imponerende - ikke mindst musikken for scenen. Med en originalitet og udtryksmæssig sødme, friskhed og dybde er det som om de mellemliggende 350 år på forunderlig vis ikke har eksisteret.

Rameau, Jean-Philippe (1683 - 1764):
Den franske barokmester var mht. harmonisering, orkestrering, spilleteknik og musikteori langt forud for sin tid og skabte pragtoperaer til det franske hof med en karakteristisk avanceret og let genkendelig musik. Den er nu igen blevet populær. Som en musikkens Isaac Newton skabte Rameau teorier fra 1720’erne, der stadig er gældende indenfor den klassiske musiklære mht. funktionsharmonik og tonalitetsforhold. Han blev centrum for en spændende, dobbelt strid om tradition og fornyelse.

Rossini, Gioachino (1792 - 1868):
Var det meste af tiden en charmetrold og humørbombe, men samtidig en dybt seriøs kunstner og ekvilibristisk nodevirtuos, der var i stand til at komponere sine melodiøse og sprudlende verdenssucceser hurtigere, end kopisterne rent manuelt kunne nå at kopiere dem. Fremgangsmåden var helt speciel og musikken besidder en enestående stemningsmæssig polaritet givet af den handlingsmæssige sammenhæng. Hans popularitet i samtiden er uden sidestykke og ’Rossini-feberen’ rasede i flere årtier og derved kom han ufrivilligt til at stå i vejen for blandt andre Weber, Schubert og Meyerbeer. Der var dog en bagside af medaljen, som han havde arvet fra sin mor og som var medvirkende til, at han lod sig ’pensionere’ som 37-årig.

Strauss, Richard (1864 - 1949):
Er med rette både beundret og frygtet for sin virtuose håndtering af et symfoniorkesters og den menneskelige stemmes mange muligheder. I kombination med hans usædvanlige talent og en central placering i kulturlivet op gennem de mest dramatiske perioder af den nyere tyske historie, har det givet ham en helt speciel kulturhistorisk profil. Den er ikke kun spændende for musikinteresserede, men for alle der interesserer sig for historie, usædvanlige menneskeskæbner, tunge etiske dilemmaer og barske udfordringer; de kom ikke mindst fra nazismen, som han af flere grunde foragtede.

Verdi, Giuseppe (1813-1901):
Verdens hyppigst spillede operakomponister er Mozart og Verdi. Særligt i Verdis tilfælde har samtidshistorien haft afgørende indflydelse på hans karriere og operaernes udformning og indhold. Hans patriotisme, høje kunstneriske idealer, trang til ytringsfrihed og stigende aversion mod den katolske kirke gav anledning til en lang række konflikter med censuren. Både de kirkelige og verdslige magthavere krævede respektfuld underkastelse, og dette måtte Verdi som regel bøje sig for. Det kan tydeligt høres i nogle af hans operaer. Han opgav dog aldrig kampen og hen mod slutningen af sin karriere fik han en position, der gjorde ham i stand til at tage en både effektfuld og spektakulær hævn, som i høj grad også kan høres. Der er også i mange af hans operaer en ganske bestemt kombination af handlingselementer.

Wagner, Richard (1813 - 1883):
En helt speciel blanding af arv og miljø - hvem var hans far ? - skabte denne ener i musikhistorien, som eftertiden aldrig helt bliver færdig med. Operaens rebelske messias var en kommunikator af Guds nåde og kaldte sig ’dramatiker i musik’. Hans værker er skabt med specielle teknikker, en imponerende kunstnerisk og intellektuel dygtighed og et idéindhold langt ud over det sædvanlige. Men om man kan lide hans kunst er en ganske anden sag! Han har som få polariseret musiklivet af kunstneriske grunde og pga. en livsførelse, der mildest talt var ud over det sædvanlige men også pga. et senere misbrug af hans værker, som den nuværende ledelse af hans festspilhus i Bayreuth stadig må kæmpe med.

Til toppen

 

Operaer som
foredragstitler

 
  Bjørn Steding-Jessen
cand.mag.

Rosenvænget 234
3480 Fredensborg

Telefon: 44 98 97 70
Mail: bjoern@steding.dk